STEM i Nord

Formålet med STEM i Nord er at øge arbejdsstyrkens STEM kompetencer i Nordjylland

STEM i Nord er en koordineringsgruppe, der samler medarbejdere fra kommuner, uddannelsesaktører, erhvervsliv, organisationer og regionen, og som udgør nøgleaktørerne i arbejdet med at sikre det fælles formål. Gruppen skal sikre koordinering, sammenhæng og fremdrift på tværs af STEM indsatser i Nordjylland – både de eksisterende og kommende.

Gruppen har fokus på med 4 indsatsområder og det konkrete arbejdet organiseres i mindre, agile arbejdsgrupper.

Kontakt

STEM i Nord
Niels Bohrs Vej 30
9220 Aalborg Øst
Mail: steminord@rn.dk
Tlf.: 51 51 70 14

Læs om hvordan STEM i Nord er organiseret og hvorledes indsatsområderne er forankret.

Læs om hvilke organisationer og repræsentanter der deltager i STEM i Nord og find kontaktoplysninger.

Læs om etableringen af STEM i Nord, som er en ny koordinerende gruppe, der skal være med til at få 20 procent flere til at søge ind på STEM-uddannelser i Nordjylland.

Ofte stillede spørgsmål

  • Hvad er STEM?

    STEM står for Science, Technology, Engineering og Matematics.

  • Hvad er STEM-kompetencer?

    STEM i Nord og Den Nordjyske Teknologipagt har fokus på STEM-kompetencer, dvs. teknologi, IT, ingeniørkundskab, naturvidenskab og matematik. Målet er, at flere skal have faglige kompetencer inden for STEM samt evnen til at omsætte det til innovation og forretningsudvikling.

  • Hvad er formålet med STEM i Nord?

    STEM i Nord og Den Nordjyske Teknologipagt skal styrke nordjydernes STEM kompetencer til gavn for erhvervslivet og den enkelte, så alle kan deltage i og være med til at udvikle samfundet i en teknisk og digital retning. Det handler om, at få flere til at interessere sig for og uddanne sig inden for de såkaldte STEM-uddannelser og få flere til at arbejde med kompetencerne i praksis. Målgruppen er alle – helt fra skolebørnene og til de mest erfarne kræfter på arbejdsmarkedet.

  • Hvordan gør STEM i Nord en forskel?

    I 2018 udkom rapporten Kortlægning af tiltag rettet mod at styrke STEM-kompetencer i Region Nordjylland. Heri pegede aktørerne selv på, at der er mange gode tiltag, men koordinering og synergi efterspørges. Derfor er alle parter repræsenteret, så det er muligt hurtigt at skaffe viden om projekter og initiativer, netværk mv. og bruge dette overblik fx. ved nye fondsansøgninger eller andre former for samarbejde.